Mosteri

Friskpressset æblemost smager så skønt. Ofte af mere end æblet selv.

Vi har to most systemer:

Et Voran system med vaskemaskine og bæltepresse som vi anvender til vores produktion. Det kan ikke lejes men vi foretager gerne lønmostning. Minimum 500 kg æbler.

 

 

Vores mosteri til udlejning består af en 40 l vandtrykspresse og en æble kværn. Pressen kan presse ca 25 kg æbler ad gangen. Vi har også en 120 l vandtrykspresse.  Det går meget meget hurtigere, hvis man har mange æbler.

 

Æblekværn og vandtrykspresse(åben)

 

Vi anbefaler at man presser hver sort for sig. Det smager rigtig godt. Og man får en særlig oplevelse ved at smage på de forskellige sorter. Det er næsten lige som vinsmagning. Børn elsker det.

Brug primært plukkede æbler. Frugt med råd pletter og ormstukken frugt bør kasseres. Det smager grimt.

Processen er:

Vask hænder.

Udstyret skylles.

Æblerne skylles. Dårlige æbler kasseres. Mindre fejl kan evt. skæres væk

Æblerne kværnes i æblemøllen.

Mosten presses ud i vandtrykspressen(ca 65-75% ved friskplukkede æbler)

Tapning på egne eller af os købte plastflasker. Ved frysemost skal der være luft foroven og lågene bør først skrues helt fast når mosten er frosset. Opbevares lodret i fryser under indfrysning.

Rengøring af presse og æblemølle og andet udstyr. Pulpen kan I komme på vores kompost.

Rengøring af rum.

 

Vi har udstyret.

I kan købe æbler af os eller komme med jeres egne æbler.

Husk at rengøre egne flasker med koldt vand og evt desinfektionsmiddel (ingen sæbe) før i presser most.

Friskpresset æblemost kan holde 5-8 dage i køleskab, derefter går det i gæring.

 

Vi anbefaler at mosten fryses. Det giver den bedste smag og holder bedst på alle de gode ting I æblerne. Most bør ikke filtreres. Det fjerner det meste af det sunde.

Holdbarhed i fryser er ubegrænset. Derefter i køleskab er den 5-8 dage.

Vi har ikke pasteuriseringsudstyr. Pasterurisering ødelægger B og C vitaminer og fjerner aroma. Desuden går alle kemiske reaktioner 500-700 gange hurtigere end ved stuetemperatur.

 

I kan købe 0.75 l plastflasker af os. De er velegnede til frysning. Ved frysemost må der kun fyldes 0.7l I flaskerne da mosten udvider sig.

 

Priser

Leje af mosteri til presning af egne æbler

Grundpris 1 time 40 l presse

200

Grundpris 1 time 120 l presse

350

Efterfølgende ½ time

80

Brug af 4 pos. tappemaskine

110

Nye 0,75 l plastflasker

7,5

Brugte rengjorte 0,75 l flasker

5,5

Manglende rengøring incl ½ times leje

220

Mostæbler kg

11

Nedfaldsæbler saml selv kg

4

 

 

 

Køb af mostæbler 11 DKK/kg. Pluk selv nedfaldsæbler 4 DKK/kg

Leje af båndpresse inkl fører 2750 DKK/dag. I sørger på påfyldning af frugt og fjerner most. Pulp anbringes af jer i traktorskovl og fjernes af os. Den kan nemt presse 2 t æbler på 8 timer. Der skal hjælpes til med ,rengøring. Ellers 500 DKK ekstra.

 

Udstyret skal holdes rent. Der arbejdes med fødevarer.